Musikvideo

Wirework til Scarlet Pleasure musikvideo 2020


Stunt wirework til Scarlet Pleasure musikvideo
Vi fik opgaven at lave noget stunt wirework til Scarlet Pleasure til deres nye nummer SOS.  Det er ikke den første gang vi laver noget for den populære danske gruppe. Vi har lavet præcsionkørsel til en musikvideo sidste år. Deni Jordan blev hyret som stuntkoordinator til jobbet.
Problematikken
Udfordringen i dette job var at vi skulle have forsangeren Emil Goll op og hænge på en tørresnor i videoen og location var ude i Hedeland i Albertslund. Hvis det skulle optages i et studie foran en greenscreen ville det ikke være noget problem fordi der normalt altid er ophæng i studier.
Location
Men i dette tilfælde skulle vi skyde på location. I sådanne tilfælde bruger vi så normalt en lift eller kran. Men på denne location som var på en stejl bakke var det lidt problematisk at få en kran ud. Og fordi det er en musikvideo har vi et begrænset budget. Så vi måtte tænke kreativt for at løse stunt wirework til Scarlet Pleasure musikvideoen.
Løsningen
Min kollega Søren Rytter som var stunttekniker kom op med en genial ide. Han samlede et stillads på en måde så vi kunne hænge Emil op på den aktuelle location.

Stilladset blev samlet på en så smart måde at vi kun behøvede at tage meget få moduler med. Og vi kunne samle det på 15-20 minutter. På den måde sparede vi produktionen tid og penge. Samtidig kunne vi også nedrigge setuppet ret hurtigt når vi var færdige.
Stunt setuppet
Optagelsen
Efter at vi havde sat stilladset op og sat wirer de relevante steder kunne vi lave en test med Emil. Han fik et harness på og så fik vi ham op og hænge.

Stunt wirework til Scarlet Pleasure musikvideo var at det skulle se ud som om han hang til tørre på en tørresnor som det ses i videoen. Emil hang der i ca 15-20 min, hvilket er ret hårdt, men han brokkede sig overhovedet ikke.

Vi tilbød ham et par gange at sætte en stige ind eller tage ham ned så han kunne få et hvil. Men han sagde bare – lad os bare få det overstået. Rimeligt sejt gået.
Behind the scenes Scarlet Pleasure SOS
Videoen er skudt med fede billeder af Jens-Jacob Thorsen. Instrueret af kreative Christophe Dolcerocca og produceret af altid cool Mettelise Hansen @mettelisefilm.
Se andre eksempler på Scandinvian Stunt Group wirearbejde her